BK-JUN træningsdage 15 m – kort tilmeldingsfrist

Er du riffelskytte mellem 10-15 år og kunne du tænke dig at blive en bedre skytte?

Så er her et godt tilbud til dig.

Tilmeld dig til 4 træningsdage á 3 timer og få ekstra træning og sjov sammen med andre BK og JUN skytter.

Du vil blive trænet af 3 supergode trænere:  Kim Aalund, Trine Knudsen og Steen Lage.

Der er træning 10. oktober, 14. november, 23. januar og 6. marts, og du kan vælge mellem at komme på et formiddagshold (kl. 9-12) eller et eftermiddagshold (kl. 12.30-15.30). Der er 11 pladser på hvert hold.

Det bliver godt, så skynd dig at blive tilmeldt på www.dgi.dk/202016748003 – senest i morgen den 30. september

Træningsdag for fritstående riffelskytter

Her er året bedste tilbud til dig som fritstående riffelskytte.

Kom til træningsdag den 24. oktober i Højby og få råd og tips til din skydning/træning af Anne Grethe Jeppesen, tidligere europamester på luft, tidligere dansk landstræner og nu professionel træner, der arbejder over hele verden.

Det bliver ikke meget bedre end det.

Kun 11 pladser, så skynd dig at blive tilmeldt på www.dgi.dk/202016748009  – senest 10. oktober.

Deltag i P-ung 15 m og bliv bedre

Hvis du er riffelskytte mellem 15 og 25, har basis i orden og har lyst til at blive en bedre skytte, så er Projekt Ung lige noget for dig.

Her får du træning af en ekstern træner sammen med andre unge riffelskytter i et godt socialt miljø.

Træningerne på denne side af jul er pt. fastlagt til:

  • Oktober: 1., 8., 15., 29.
  • November: 12., 26.
  • December: 10.

Tilmeld dig på www.dgi.dk/202116748001 – bemærk der er kun 12 pladser, så tøv ikke.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anders Pedersen fra skydeudvalget på tlf. 2143 0955.

Workshop – 10 trin til bedre træning

Kom på årets anden workshop den 23. oktober (kl. 18-21) og hør træningserfaringer fra en professionel skydetræner.

Har du tænker over, hvorfor det er fedt at være træner? Og hvilke muligheder der faktisk er, hvis man satser på at være træner?

Vi har inviteret Anne Grethe Jeppesen fra Norge til at komme og inspirere dig. Hun har selv været europamester på luft, hun har været landstræner i Danmark, hun er uddannet gestaltterapeut og coach og arbejder nu som professionel træner over hele verden.

Det bliver en superspændende aften, så tilmeld dig her senest den 15. oktober: Workshop    

Træningsaften for bueskytter

Kom til træningsaften for barbue eller recurvebue fredag den 9. oktober kl. 18-21.

På aftenen sætter vi fokus på at lære at skyde med en god grundteknik, hvad man skal se efter, når man skal træne andre i god grundteknik, ligesom vi kommer ind på afviklingen af en god træningsaften.

Fat din bue og kom til Odense og få en lærerig aften i selskab med andre bueskytter.

Se indbydelsen her:  

Tilmeld dig på https://www.dgi.dk/arrangementer/202016748008  senest den 30. september

DM i geværterræn i søndags

I søndags (6. september) blev der afholdt DM i geværterræn – det eneste sommer DM i år.

Der var også i år medaljer til fynske deltagere, og vi kan således sige tillykke til:

Nikolai Kling Larsen, Horne – han blev nr. 1 i BK/JUN klassen, nr. 1 i samme klasse på sekundskydning og nr. 2 i finaleskydningen for liggende skytter.

Landsdelsholdet Voksen, der blev nr. 2 i sekundskydning. Holdet bestod af Knud Hansen (Sødinge), Martin Tornøe (Fj./Harndrup), Nikolai Kling Larsen (Horne), Trine Knudsen (Fj./Harndrup), Jens Nyby Petersen (Middelfart) og Per Christiansen (Fj./Harndrup).

Stort tillykke til alle skytterne.

Kursus om våbenvedligehold for nørder

Fredag den 4. september afholder vi i Rødskebølle Skyttecenter kursus for dig, der kan lide at nørde med vedligehold af våben (ikke bare rense dem). Vi går på dette teoretiske kursus langt ned i detaljerne for vedligehold af våben, både pistol, riffel, sportsvåben og jagtvåben. Vi har i den forbindelse allieret os med Ejnar Askholm, der er specialist i alle våbentyper.

Kurset er for både klassiske skytter som jægere.

Bemærk, krav om medlemskab for jægere, se mere på invitationen.

Download invitation Våbenvedligehold       

Tilmeld dig senest den 28. august på www.dgi.dk/202016743004

Pistoltræningsaften – hurtigskydning

Kæmper du med de hurtige serie, når du skyder Standard eller fin?

Tirsdag den 25. kan du komme til træningsaften og få gode fif og råd til at blive bedre til hurtigskydning af eliteskytte Jan Truelsson.

Bemærk kun få pladser tilbage.

Download invitation: Hurtigskydning   

Tilmeld dig senest den 18. august på www.dgi.dk/202016748007

Airsoft Challenge handlebane-kursus level 1

Her er kurset, hvor du kan lære at lave en spændende handlebane til Airsoft Challenge.

Kurset afholdes den 20. september kl. 9-17 i Odense Skyttekreds, og vil være en blanding mellem teori og praksis.

Download invitation:  Handlebanekursus   

Tilmeld dig senest den 6. september på www.dgi.dk/202016643003

Workshop om den gode træner

Hvad er det egentlig, der kendetegner den gode træner?

Det undersøger vi på denne workshop, der afholdes den 16. september i Skallebølle, og hvor vi bl.a. ser på, hvad skytten synes er en god træner, og hvad du som træner kan få ud af det.

Download invitation: Den gode træner     

Tilmeld dig senest den 9. september på www.dgi.dk/202016741004