Kom på en super bueskydningsweekend 25.-26. november

Er bueskydning noget for dig, så tag gerne din ven/veninde eller familien med under armen, og deltag i en super weekend i Nyborg, der står i bueskydningens tegn.

Vi har linet en række dygtige instruktører op, der enten kan gøre dig til en bedre bueskytte, eller hvis du er ny, kan lære dig at skude med bue.

Weekenden byder på masser af bueskydning i praksis, lidt teori, sjove konkurrencer og selvfølgelig et godt socialt sammenhold.

Der er kun 20 pladser, så skynd dig at blive tilmeldt på www.dgi.dk/202316691009 – hvor du også kan læse mere.

Tilmeldingen lukker den 8. november.

 

Ses vi i Nyborg?

Skyd med om Fynsstævnet 2023-24

Hvis du er skytte i en fynsk DGI-forening, kan du deltage i Fynsstævnet med skydning på 15 m riffel, pistol og luft, hvor de indledende runder skydes på hjemmebane. Finaledagen af den 3. marts 2024.

Resultaterne indtastes i stævneprogrammet via koden BO80DA08 – og skal være indtastet senest den 5. februar kl. 20.

Alternativt kan skiverne afleveres i Højby til bedømmelse af den aktivitetsansvarlige senest 5. februar kl. 12.00!

Du kan finde mere om stævnet – inkl. reglement og de skemaer, der skal bruges her:  www.dgi.dk/202416744001

Download invitation til opslagstavlen:  Opslag      

Det er bare om at komme i gang med at skyde.

Kom til skytteårsmødet i Skallebøllecentret og giv din stemme for fremtiden

Den 17. november ændrer vi strukturen fra skydeudvalg til idrætsledelse.

Men selvom vi ændrer strukturen, vil vi fortsat arbejde for en fremtid, hvor det vigtigste er:

  • At gøre det lettere at være frivillig
  • At skabe gode aktiviteter
  • At sikre den gode hverdag i foreningen

Dagsordenen for mødet er:

  • Valg af dirigent, referent og stemmetællere
  • Status og udviklingsplan for skydning på Fyn
  • Indkomne forslag
  • Valg til ny idrætsledelse (hele skydeudvalget er på valg)
  • Eventuelt

Emner/forslag, der ønskes behandlet på skytteårsmødet skal indsendes senest den 27. oktober kl. 12 til charlotte.jakobsen@dgi.dk, men vi opfordre til at det indsendes hurtigst muligt, så ale har god tid til at sætte sig ind i forslaget.

På mødet deltager også DGI Skydnings nye formand, Preben Hermansen, samt formanden for DGI Fyn, Gitte Madsen.

Også i år vil der blive uddelt hæderspokaler til hhv. en forening og en person, der har gjort noget særligt for skydesporten i det forgangne år.

Tilmeld dig på https://www.dgi.dk/arrangementer/202316741010  senest den 8. november. Her kan du også læse mere om det rent praktiske.

Download invitationen til foreningens opslagstavle.                   

Vi håber, vi ses.

Kom på riffelhjælpetrænerkursus 4. november

Kunne du tænke dig at hjælpe riffelskytter i foreningen eller kender du en, der kunne, så er muligheden der nu.

Den 4. november kl. 9-17 afholder vi riffelhjælpetrænerkursus i Rudkøbing.

Kurset er for skytter (min. 16 år) og forældre, der kunne tænke sig at hjælpe riffelskytter i foreningen. På kurset lærer man at tage godt imod nye skytter, at instruere i skydeteknik samt at rette og vejlede skytter, så de får en god oplevelse på banen.

Du kan læse mere og tilmelde dig på www.dgi.dk/202316743006   senest den 29. oktober.

Bemærk, der er kun 12 pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.

Kom med på BK-JUN riffeltræningsdage

4 træningsdage for BK-JUN riffelskytter (8-16 år), hvor fokus er på både teknik og sjove skydeøvelser i et godt socialt miljø.

De 4 dage er 15. oktober, 19. november, 28. januar og 25. februar – der er et formiddagshold (9.00 – 12.00) og et eftermiddagshold (12.30 – 15.30).

Se mere her:  www.dgi.dk/202416748001  –  sidste frist for tilmelding er 8. oktober.

Ses vi på banen?

Fynske pistolskytter til DM

Nedenfor kan du se de skytter, der er udtaget til de fynske landsdelshold til DM Pistol i weekenderne 8.-10. og 22.-24. september.

Vi ønsker alle skytterne held og lykke med skydningerne.

Landsdelshold Ungdom standard      

Landsdelshold Ungdom FIN    

Landsdelshold Voksen standard    

Landsdelshold Voksen FIN    

Landsdelshold GP32   

Landsdelshold GPA  

Landsdelshold GR-pistol   

 

Go’ tur, når I skal afsted 😊

Fynske skytter til DM i Geværterræn

Landsdelshold Geværterræn Voksen – DM 2023

I weekendens DM for geværterræn måtte fynske skytte 2 gange på sejrsskamlen, da der var 2 landsdelshold, der hentede medaljer. Det var:

Landsdelshold voksen – bronze

Deltagere:  Mathias Thomsen, Jens N. Petersen, Eskild L. Rasmussen, Jesper L. Pedersen, Per Christiansen, Martin Munksgaard, Trine Knudsen, Nikolaj K. Larsen, Anders F. Hansen og Knud Hansen

Landsdelshold voksen Sekundskydning – guld

Deltagere: Trine Knudsen, Jesper L. Pedersen, Mathias Thomsen, Nikolaj k. Larsen, Anders F. Hansen og Jens N. Petersen

Individuelt var det denne gang kun nærved og næsten, idet de bedste individuelle placeringer var lige uden for medaljerækken.

Tillykke til alle skytterne.

_____________________________________________________________________________________________

Lørdag den 26. august har vi fynske skytter, der skal forsøge at hente metal hjem til Fyn ved DM i Geværterræn i Ulfborg.

Her kan du se, hvem der er udtaget til de fynske landsdelshold for hhv. Junior, Voksen og Senior (på hver sin fane):

Vi ønsker alle skytter held og lykke med skydningen.

Fynske skytter til DM Pistolterræn

weekenden den 19.-20. august deltager der skytter på 4 fynske landsdelshold i DM pistolterræn, der afholdes i Ulfborg.

Fynske Skytters DM-resultater

Pistolterræn

De fynske terrænpistolskytter klarede sig hæderligt ved weekendens DM i terrænpistol, det blev dog til en bronzemedalje til cal. 22-landsdelsholdet i sekundskydning.

På holdet var:

Martin Tyllesen, Kenneth Andersen, Kenneth Aagaard Bjørnsholm, Jan Rosenlund og Jan Røjkjær.

Vi ønsker tillykke.

 

DGI Fyn Landsdelshold cal 22 pistolterræn

DGI Fyn Landsdelshold cal 32 pistolterræn

DGI Fyn Landsdelshold GPA pistolterræn

DGI Fyn Landsdelshold GR pistolterræn

Du kan se de hold, som den udtagelsesansvarlige, Gerda Rosenlund, har udtaget på nedenstående links:

Pistolterræn cal. .22:  LDF-hold_22    

Pistolterræn cal. 32:   LDF-holn_32    

Pistolterræn GPA:   LDF-hold_GPA     

Pistolerræn GR:  LDF-hold_GR    

Vi ønsker alle de fynske skytter held og lykke med skydningerne.

Langdistanceskydning i sommerferien?

Er muligt?

Ja, hvis du tager til Skallebøllecentret den 12. og 26. juli – begge dage fra kl. 17 – så kan du prøve kræfter med 200 og 300 m.

Du behøver ikke tilmelde dig, du dukker bare op, og selvom du ikke er verdensmester, skal der nok være nogen, der kan hjælpe dig.

Du kan se mere om det her: https://www.dgi.dk/arrangementer/202316744005