Præmie for deltagelse i Lapua cup

For at fremme deltagelsen i Lapua-cuppen (den tidligere SK-Cup), udlovede DGI Fyn Skydning i 2015 3 præmier af 500 patroner til foreninger, der havde deltaget. Foreningerne skulle selv indsende dokumentation for deltagelsen, og det gjorde i alt 6 foreninger.

Skydeudvalget har nu ved lodtrækning fundet de 3 foreninger, der kan afhente 500 patroner i Skallebølle. De heldige foreninger blev

Fjelsted/Harndrup Skytteforening

Horne Skytteforening

Nyborg Skytteforening

Foreningerne får tilsendt et tilgodebevis, som de skal medbringe, når de skal afhente præmien.

DGI Fyn Skydning ønsker de 3 foreninger tillykke med præmien og håber, at mange foreninger også i 2016 vil have lyst til at deltage i Lapua Cup, hvor skydeudvalget også udlover 3 præmier til fynske foreninger.