Gratis online-kursus “Lav et årshjul på nettet”

Kære formand.

Har din forening et overskueligt årshjul over alle årets arbejdsopgaver? Og i givet fald: Er det let tilgængeligt for alle? Ellers vil det digitale årshjul Plandisc helt sikkert være oplagt at bruge i netop din forening!

Det har du i hvert fald chancen for at finde ud af ved at deltage i et gratis online-kursus: ”Lav et årshjul på nettet”, som indeholder en præsentation af Plandisc.

Mange foreninger har svært ved at få aktiveret frivillige til at hjælpe med de mange opgaver, som ligger i en forening. En årsplan kan netop give foreningen det overblik over opgaver, som er forudsætningen for at kunne uddelegere opgaver.

Selve online-kurset foregår onsdag den 9. november kl. 19.30-20.30 og I vil blive introduceret for Plandisc som er et nemt værktøj, hvori I let kan oprette en interaktiv årsplan. En Plandisc kan integreres på foreningens eget site og er derved offentligt tilgængeligt for alle interessenter i og omkring foreningen. I får også indblik i konkrete eksempler fra foreninger, som har brugt Plandisc til årsplanlægningen.

Kurset er som sagt gratis og I kan sidde hjemme i stuen med en varm kop friskbrygget kaffe, mens I får ny inspiration til at gøre livet som forening en lille smule lettere.

Der er tilmelding – frem til og med d. 7. november – via www.dgi.dk/201621003044

Som DGI-forening kan I i øvrigt få gratis adgang til hele værktøjet frem til d. 31. december 2016 ved at angive koden: BTvyA3Rw

Hvis I herefter ønsker at fortsætte kan I som DGI-medlemsforening købe en licens til halv pris (dvs. knap kr. 250,- om året)

Med venlig hilsen

DGI Fyn Leder- og Foreningsudvikling