Pistolterrænstævnet Lunde MINI Terræn 2021

Lunde Skytteforening indbyder alle pistolskytter fra foreninger under DGI.

 Lørdag den 2. oktober 2021 fra kl. 08.00 – 18.00

Mødested: Lunde Skytteforening, Højevej 27, 5771 Stenstrup.

 Program:  Indskydning + 8 stationer, efter skyttebogens regler. gennemgangstid er ca. 1 time.

  DER SKYDES PÅ 3 MANDS PATRULJE BLANDET HOLD, fin og grov.  

Våben:           Alle godkendte våben til og med kaliber 45.

                        Kappeklædt og magnum ammunition er IKKE tilladt.                  

Klasser:          Alle klasser jf. skyttebogen. Bemærk også 22FRI

                        Klassificering jf. stævneprogrammet er gældende.

Deltagere:      Individuelt jf. skyttebogen. Det er tilladt at gå flere omgange med samme kaliber,         

                        men 1. resultat er gældende til stævnets resultat.                

Forplejning:  Salg af pølser, kaffe, øl, vand mv.

 Præmier:       I alle klasser efter deltagerantal.

Indskud:        60 kr. pr. skydning.

 Bemærkning: Der er tale om et MINI terræn, hvor der skydes på foreningens egne baner. Men

        ellers er det et stævne som alle andre. Det er derfor en  Nåleskydning       

 Tilmelding:  Husk at oplyse ønske om skydetid OG skyttenummer til:                                             

                                       Jesper Christensen

                                      lundeskytteforening@sydfynsmail.dk

                                      Tlf. 2062 9126

                                                                                                                                               Ved tildeling af skydetid bedes indskud betalt umiddelbart herefter:                         

    Andelskassen Fyn reg.nr. 5994  kontonr.  0001065001

Med venlig hilsen

Lunde Skytteforening

Tjenestepistol stævne

Lørdag d. 21/8 – 21 på foreningens baner på Højevej 27, 5771 Stenstrup

Skydetider: Fra kl. 8:30 til kl. 18:00. Sidste skydning kl. 17:00

Klasser:
Standard pistol SP, Standard Revolver SR, Fri Pistol/Revolve FP/R, Production PP, STD Sportspistol kal. 22/32 & FRI Sportspistol kal. 22/32. Der skydes efter DSF´s regler. Se evt. på www.dsf.dk

Indskud: 50 kr. pr. skydning

Præmier: Efter antal deltagere

Tilmelding og spørgsmål:

Bindende tilmelding til Leo Knudsen, tlf. 61709909 el.

mail dorteogleo@dsa-net.dk senest 14/8 – 21

På stævnedagen vil det også være muligt at deltage i Lundestævnet på 25 m. på kal. 22. Her kan skydes STD + FIN + SPORT + militær hurtigskydning. Se evt. særskilt indbydelse eller på lundeskytteforening.dk

Lunde Skytteforening

Lunde Stævnet 25 m. & 50 m.

Discipliner: (alt skydes på elektronisk anlæg)

50 m. gevær:

-Alle klasser i DGI

25 m. pistol: (kun kal. 22)

-Union: Standard, Sport og Militær-hurtigskydning kal. 22.

-DGI: Standard og fin.

Sommerstævne – langdistance

Kunne du tænke dig at skyde langdistance i din sommerferie?

Så har du muligheden i Skallebølle den 30. juni, den 14. juli og den 28. juli.

Du kan skyde 200 og 300 m til en uhørt lav pris, så det er bare om at få sat kryds i kalenderen, så du ikke går glip af denne mulighed.

Se mere her:  www.dgi.dk/202116744007

Download invitation til opslagstavlen: Sommerstævneinvitation   

Fynsstævne – skal du være med?

Du har nu mulighed for at skyde med om sommerens fynsmesterskab, hvor de indledende runder skydes på hjemmebane. Alle skytter i fynske DGI skytteforeninger kan være med – også dig, der måske ikke helt tør tage ud til et stævne med mange skytter, da det i første omgang foregår på din hjemmebane.

Den 3. oktober – hvor vi forhåbentlig ikke har så mange corona-restriktioner – afvikler vi en finaledag, hvor de nye Fynsmestre findes.

I stævnet dyster vi på 25, 50 og 200 m, og du kan allerede starte nu med at skyde. Dine resultater skal være indtastet i stævneprogrammet senest den 10. september – se hvordan under de generelle bestemmelser eller på www.dgi.dk/202116744008 .

Så det er da bare om at fatte riflen/pistolen og komme i gang med at få skudt.

Generelle bestemmelser             

Download invitation til opslagstavlen:  Invitation       

Held og lykke med skydningen.

 

Workshop om digitalisering af skydetræningen

Kom på træningskulturworkshop den 22. juni og mød Jens Møllenberg, landsholdschef for paraskytterne.

Jens vil fortælle om, hvordan  han og landsholdstræneren under coronanedlukningen tænkte ud af boksen – hvilket de i øvrigt har fået en pris for – og digitaliserede træningen, så paraskytterne kunne træne videre og få kompetent feedback fra landsholdstræneren, selvom han fysisk sad i Sverige.

Jens vil fortælle om, hvordan de arbejdede med digitalisering af træningen, hvad det har givet ham og skytterne samt hvor let det er at komme i gang. Han vil også komme ind på, hvorfor det er relevant – også for skytter og skytteforeninger – nogle gange at tænke ud af boksen.

Kunne du tænke dig at deltage, så klik på workshop-tilmelding senest den 13. juni.   

Find invitationen til opslagstavlen.    

Ses vi til denne spændende aften om en anden måde at træne på?

Kom til buetræningsdage

Kom og 4 gange ekstra buetræning og få hjælp af den dygtige træner Paw Lohmann.

Træningerne er for alle fra 11 år og opefter, for nybegyndere og erfarne – også for dig, der vil bygge videre på din egen viden om bueskydning for at blive en bedre træner.
Du kan både være med uanset om du skyder barbue, recurvebue eller langbue.

Vi træner den 31. maj, den 21. juni, den 16. august og den 13. september – alle dage udendørs.

Tilmeld dig senest den 23. maj på www.dgi.dk/202116698008

Max 12 deltagere, så kom frisk.

Download invitation til opslagstavlen                             

Ses vi?

Træner 1 Riffel og Pistol

Går du med en lille træner i maven men mangler værktøjerne til at komme i gang i foreningen, så får du nu muligheden for at komme på et Træner 1 kursus i Nyborg. Kurset varer i 2 dage.

Riffeltrænerkurset afholdes den 12. juni kl. 9-17 og 26. juni kl. 9-16, mens Pistoltrænerkurset afholdes den 19 juni kl. 9-17 og 26. juni kl. 9-16 ligeledes i Nyborg.

Du læse mere og tilmelde dig på disse links:    Træner 1 Riffel   og    Træner 1 Pistol     

Download Riffel-invitationen og Pistol-invitationen til hjemmesiden.

Ses vi?

 

 

 

 

Kom med til Projekt Ung

Du er riffelskytte
Du er mellem 16 – 25 år
Du er stævneaktiv
Du har lyst til at blive en bedre skytte

Det er de eneste krav, du skal opfylde for at kunne komme med i Projekt Ung.

Der er træning hver anden torsdag i Skallebøllecentret, hvor Steen Hansen er din træner.

Har du lyst til at deltage?

Så bliv tilmeldt senest den 23. maj på www.dgi.dk/202116748002

 

Workshop om brug af træningsdagbogen

Torsdag den 20. maj afholder vi den første af 4 træningskulturworkshops i 2021 rettet mod ledere/trænere/hjælpere i skytteforeninger.

Træningsdagbogen er både elsket og hadet af mange. Trænerne synes, det er en rigtig god ide at bruge den aktivt, mens skytterne ofte ikke helt forstår hvorfor.

Mangler du det gode argument til, hvorfor dine skytter skal bruge træningsdagbogen, eller er du måske selv lidt usikker på, hvorfor det er en god ide?

Så kom med på denne workshop, hvor vi ser på hvordan en træningsdagbog kan se ud, og hvordan man bruger den optimalt.

Download indbydelse til opslagstavlen:  Workshop        

Tilmeld dig her www.dgi.dk/202116741002 senest den 9. maj.

DGI overholder naturligvis alle retningslinjer/krav fra sundhedsmyndighederne, så du trygt kan tilmelde dig dette arrangement.