3 fynske hold til landsfinale i Vingsted

I lørdags blev der afholde landsdelsfinale i Skole DM i skydning på Skallebøllecentret, hvor de 20 bedst placerede fynske hold – blandt 283 deltagende fynske hold – dystede om at komme til landsfinalen i Vingsted.

 Efter en tæt dyst løb førsteholdet fra 5.a på Brenderup og Omegns Realskole med 772 og 17 krydstiere med sejren over 5 BN fra Sletten Skole, afd. Nordvest, der skød 771 med 15 krydstiere.

 På tredjepladsen kæmpede førsteholdet fra 5.a på Øhavskolen i Faaborg sig op fra en 8. plads i den indledende runde, da de skød 776 med 14 krydstiere.

 Generelt var der både et højt niveau og højt humør til landsdelsfinalen.

 Du kan se alle finaleresultaterne her:  Resultater    

 På lørdag den 24. november skal de 3 vinderhold så dyste mod 31 andre hold fra hele Danmark om gode pengepræmier til klassekassen. Vi krydser fingre for, at vi igen i år vil se et eller flere fynske hold på sejrsskamlen og ønsker dem held og lykke i finalen.