Workshop – Kunsten at fokusere

Så er vi kommet til årets sidste træningskulturworkshop, der afholdes den 19. november i Skallebøllecentret. Denne gang har vi valgt at invitere svenske Christina Bengtsson, der er tidligere eliteskytte og bl.a. har vundet det militære VM i 60 skud liggende. Hun har 15 års erfaring med skydning og mere end 25.000 træningstimer bag sig.

Christina, der nu lever af at være foredragsholder, forfatter og bl.a. har holdt TEDx-talks, deler ud af sine erfaringer med at fokusere og holde koncentrationen – også når det brænder på.

Traditionen tro starter årets sidste workshop med spisning fra kl. 18, mens selve workshoppen starter kl. 19.

Kort tilmeldingsfrist (13. november), så skynd dig at blive tilmeldt på www.dgi.dk/201916741016