Deltag i sommerens holdturnering
Nu er sommersæsonen kommet i gang, og det er tid til at få samlet skytter og tilmeldt hold til sommerens holdturnering.
I turneringen dyster vi på 25, 50 og 200 m.
Man kan tilmelde hold til en puljedel, hvor der skydes direkte mod andre foreninger (ude og hjemme) og til holddelen, hvor der udelukkende skydes på hjemmebane.
Se reglerne for turneringen – hvor der er nyt ift at skyde på skiver – på dette link: Reglement
Her er de vigtige deadlines, der skal overholdes
15 maj: Deadline for tilmelding af hold til puljedelen
18 maj: Puljeprogram offentliggøres
17 juli: Deadline for indlevering af resultater for kamp A OG dermed tilmelding til den del af turneringen, der omfatter hjemmebaneskydning
20 august: Deadline for indlevering af resultater for kamp B og C
Sommersæsonen er presset på grund af sommerferien, hvor flere foreninger holder lukket i hele juli måned, derfor er det besluttet i år som et forsøg at undlade afholdelse af finaler, så foreningerne får mere tid til at skyde de 3 kampe.
Erfaringerne fra de senere års turneringer har vist, at de 4 hold, der i finalen gik videre til DM, har været sammenfaldende med de 4 højest rangerede på ranglisten – uanset om de havde skudt i pulje eller udelukkende på hjemmebane.
Nedenfor finder du de skemaer, du får brug for ifm. turneringen:
Tilmeldingsskemaer:
Resultatformidling:
Skydekort (til skiver/udskrifter)
Vi håber, rigtig mange har lyst til at deltage, så vi får en stor, spændende holdturnering.