Kom til skytteårsmødet i Skallebøllecentret og giv din stemme for fremtiden

Den 17. november ændrer vi strukturen fra skydeudvalg til idrætsledelse.

Men selvom vi ændrer strukturen, vil vi fortsat arbejde for en fremtid, hvor det vigtigste er:

  • At gøre det lettere at være frivillig
  • At skabe gode aktiviteter
  • At sikre den gode hverdag i foreningen

Dagsordenen for mødet er:

  • Valg af dirigent, referent og stemmetællere
  • Status og udviklingsplan for skydning på Fyn
  • Indkomne forslag
  • Valg til ny idrætsledelse (hele skydeudvalget er på valg)
  • Eventuelt

Emner/forslag, der ønskes behandlet på skytteårsmødet skal indsendes senest den 27. oktober kl. 12 til charlotte.jakobsen@dgi.dk, men vi opfordre til at det indsendes hurtigst muligt, så ale har god tid til at sætte sig ind i forslaget.

På mødet deltager også DGI Skydnings nye formand, Preben Hermansen, samt formanden for DGI Fyn, Gitte Madsen.

Også i år vil der blive uddelt hæderspokaler til hhv. en forening og en person, der har gjort noget særligt for skydesporten i det forgangne år.

Tilmeld dig på https://www.dgi.dk/arrangementer/202316741010  senest den 8. november. Her kan du også læse mere om det rent praktiske.

Download invitationen til foreningens opslagstavle.                   

Vi håber, vi ses.

Kom på riffelhjælpetrænerkursus 4. november

Kunne du tænke dig at hjælpe riffelskytter i foreningen eller kender du en, der kunne, så er muligheden der nu.

Den 4. november kl. 9-17 afholder vi riffelhjælpetrænerkursus i Rudkøbing.

Kurset er for skytter (min. 16 år) og forældre, der kunne tænke sig at hjælpe riffelskytter i foreningen. På kurset lærer man at tage godt imod nye skytter, at instruere i skydeteknik samt at rette og vejlede skytter, så de får en god oplevelse på banen.

Du kan læse mere og tilmelde dig på www.dgi.dk/202316743006   senest den 29. oktober.

Bemærk, der er kun 12 pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.

Kom med på BK-JUN riffeltræningsdage

4 træningsdage for BK-JUN riffelskytter (8-16 år), hvor fokus er på både teknik og sjove skydeøvelser i et godt socialt miljø.

De 4 dage er 15. oktober, 19. november, 28. januar og 25. februar – der er et formiddagshold (9.00 – 12.00) og et eftermiddagshold (12.30 – 15.30).

Se mere her:  www.dgi.dk/202416748001  –  sidste frist for tilmelding er 8. oktober.

Ses vi på banen?

Fynske pistolskytter til DM

Nedenfor kan du se de skytter, der er udtaget til de fynske landsdelshold til DM Pistol i weekenderne 8.-10. og 22.-24. september.

Vi ønsker alle skytterne held og lykke med skydningerne.

Landsdelshold Ungdom standard      

Landsdelshold Ungdom FIN    

Landsdelshold Voksen standard    

Landsdelshold Voksen FIN    

Landsdelshold GP32   

Landsdelshold GPA  

Landsdelshold GR-pistol   

 

Go’ tur, når I skal afsted 😊

Fynske skytter til DM i Geværterræn

Landsdelshold Geværterræn Voksen – DM 2023

I weekendens DM for geværterræn måtte fynske skytte 2 gange på sejrsskamlen, da der var 2 landsdelshold, der hentede medaljer. Det var:

Landsdelshold voksen – bronze

Deltagere:  Mathias Thomsen, Jens N. Petersen, Eskild L. Rasmussen, Jesper L. Pedersen, Per Christiansen, Martin Munksgaard, Trine Knudsen, Nikolaj K. Larsen, Anders F. Hansen og Knud Hansen

Landsdelshold voksen Sekundskydning – guld

Deltagere: Trine Knudsen, Jesper L. Pedersen, Mathias Thomsen, Nikolaj k. Larsen, Anders F. Hansen og Jens N. Petersen

Individuelt var det denne gang kun nærved og næsten, idet de bedste individuelle placeringer var lige uden for medaljerækken.

Tillykke til alle skytterne.

_____________________________________________________________________________________________

Lørdag den 26. august har vi fynske skytter, der skal forsøge at hente metal hjem til Fyn ved DM i Geværterræn i Ulfborg.

Her kan du se, hvem der er udtaget til de fynske landsdelshold for hhv. Junior, Voksen og Senior (på hver sin fane):

Vi ønsker alle skytter held og lykke med skydningen.

Fynske skytter til DM Pistolterræn

weekenden den 19.-20. august deltager der skytter på 4 fynske landsdelshold i DM pistolterræn, der afholdes i Ulfborg.

Fynske Skytters DM-resultater

Pistolterræn

De fynske terrænpistolskytter klarede sig hæderligt ved weekendens DM i terrænpistol, det blev dog til en bronzemedalje til cal. 22-landsdelsholdet i sekundskydning.

På holdet var:

Martin Tyllesen, Kenneth Andersen, Kenneth Aagaard Bjørnsholm, Jan Rosenlund og Jan Røjkjær.

Vi ønsker tillykke.

 

DGI Fyn Landsdelshold cal 22 pistolterræn

DGI Fyn Landsdelshold cal 32 pistolterræn

DGI Fyn Landsdelshold GPA pistolterræn

DGI Fyn Landsdelshold GR pistolterræn

Du kan se de hold, som den udtagelsesansvarlige, Gerda Rosenlund, har udtaget på nedenstående links:

Pistolterræn cal. .22:  LDF-hold_22    

Pistolterræn cal. 32:   LDF-holn_32    

Pistolterræn GPA:   LDF-hold_GPA     

Pistolerræn GR:  LDF-hold_GR    

Vi ønsker alle de fynske skytter held og lykke med skydningerne.

Langdistanceskydning i sommerferien?

Er muligt?

Ja, hvis du tager til Skallebøllecentret den 12. og 26. juli – begge dage fra kl. 17 – så kan du prøve kræfter med 200 og 300 m.

Du behøver ikke tilmelde dig, du dukker bare op, og selvom du ikke er verdensmester, skal der nok være nogen, der kan hjælpe dig.

Du kan se mere om det her: https://www.dgi.dk/arrangementer/202316744005

Workshop med træningsinspiration

Skyder I altid serier i din forening?

Husker I at ”lege”?

Er der altid lagt et teknisk fokus?

Den 7. september har vi inviteret Gitte Vinther til at komme og give dig nogle gode tips og inspiration til, hvordan man kan træne på sjove måder.

Træner du alene, har Gitte har også gode bud på, hvordan man bevarer det rigtige fokus og får noget ud af træningen.

Gitte Vinther er en erfaren skytte og tidligere træner for det militære landshold.

Skal du med, så tilmeld dig på www.dgi.dk/202316741006  senest den 31. august.

Vi glæder os til at se digWorkshop med træningsinspiration

Kom til netværksmøde om sikkerhedshjulet og våbenjura

DGI Fyn Skydning inviterer til netværksmøde fredag den 11. august kl. 17-21 i Skallebølle, og vi håber, at du har lyst til at deltage.

Vi tager fat i to vigtige emner, nemlig ”Våbenjura og sikkerhedshjulet”. Første del kommer til at handle om sikkerhedshjulet. Der vil være en introduktion til, hvad det er, men vi kommer også til at arbejde lidt mere i dybden med det og prøve at anvende det.

Derefter kommer der en pause, hvor DGI Fyn Skydning byder på aftensmad.

 Efter maden kommer Louise Knudsen, som har skrevet bogen ”Våbenjura” og fortæller om nogle af de områder i våbenjuraen, der er mest relevante for skytteforeninger.

 Der er tilmeldingsfrist søndag den 6. august via: www.dgi.dk/202316741007 , det er lige efter sommerferien, så tilmeld dig allerede nu, så du ikke glemmer det.