Bliv træner 1. på pistol
Kunne du tænke dig at planlægge og gennemføre træninger for pistolskytter i din forening?
Er du min. 16 år, uddannet hjælpetræner eller meget erfaren pistolskytte?
Så skal du da på træner 1-uddannelse i Odense, der løber over 2 dage, hhv. 3. og 9. april.
Dit udbytte af uddannelsen:
- lærer at gennemføre struktureret træning i dagligdagen i din forening, både teknisk og fysisk træning
- du får viden om teknik så du kan fejlrette på børne- og juniorskydestillingerne
- du lærer at fejlrette i forhold til sigte, aftræk og vejrtrækning (SAV)
- du lærer hvilken rolle du skal kunne udfylde som teknisk og fysisk træner
- du får forståelse for en god kommunikation til skytterne
Sidste frist for tilmelding er 20. marts, men hvorfor vente så længe med at blive tilmeldt?