Frivillighed og de gode oplevelser

Årets anden workshop afholdes den 8. juni kl. 19 i Højby.  

Jane Mønster er den ene halvdel af det, man kan kalde Danmarks dommerpar indenfor skydesporten, den anden halvdel er hendes mand René. Sammen har de i mange år været dommere på den internationale scene, f.eks. var Jane med som dommer ved OL i Tokyo.

Jane vil fortælle om sine mange oplevelser, men kommer også ind på frivillighed mere generelt. Hun er nemlig også frivillig i sin egen forening, og vil fortælle mere om sin indgang til frivillighed, hvad det er, der motiverer hende og de oplevelser det også kan føre til, når man gør en indsats som frivillig.

Maks 20 pladser, så tøv ikke med at blive tilmeldt på www.dgi.dk/202216741003