Kom til fynsk Skytteårsmøde den 27. april

DGI Fyn Skydning har sammensat et rigtig spændende program for årets skytteårsmøde, der afholdes den 27. april kl. 9.30-17 på Vissenbjerg Storkro.

På mødet kan du – ud over den vedtægtsbestemte dagsorden – opleve følgende:

  • Tidligere DDS formand Christian Kjær Pedersen kommer og fortæller om Thisted Skytteforenings erfaringer i forhold til fundraising til ny baner og lokaler til foreningen, og hvordan man har tænkt nyt om anvendelsen af banerne, tiltrækning og fastholdelse af medlemmer samt samarbejde med andre lokale foreninger.
  • DGI Skydning’s næstformand  Henrik Møller kommer og fortæller om vandel i forhold til skydning.
  • Uddeling af hhv. foreningshæderspokalen og den individuelle hæderspokal
  • Debat om holdturnering
  • Debat om de forslag, der skal tages stilling til på DGI’s aktivitetsmøde den 11. maj

Skytteforeningerne i DGI Fyn har hver 5 stemmeberettigede repræsentanter på skytteårsmødet. Medlemmer af skydeudvalget er ligeledes stemmeberettigede.

Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

Selve mødet starter kl. 9.30, men der er indtjekning og et rundstykke fra kl. 9.

Tilmeld dig senest 14. april på https://www.dgi.dk/arrangementer/201916741001 , hvor du også kan se programmet for hele dagen.

Download invitation til opslagstavlen:  Invitation

Det er også her, forslagene til DGI’s aktivitetsmøde vil blive lagt ind, når de kommer fra landsplan.

Brug efterfølgende link til
Name Downloads
Name Downloads
52 downloads

Ses vi